lørdag den 7. november 2009

...""""""

..

Diavolo darling du
bed mine læber til blods
vi har græs under neglene
hen under efterår
stirrede øjne der
tror på det meste.
For du er trådt
bag af dansen
under fode
over tæerne
og sivene vugger
i vandkanten sukker
og nejer og bukker og
nu er det sket, du er
købt som beset, vi må gribe
hinanden med blodfyldte munde og
dirrende hænder, vi løfter mod himlen
i trods

...

torsdag den 16. april 2009

--------




FRA DINE NOSSER TIL DOGGERBANKE OG TILBAGE IGEN

som dengang før
verden gik
af lave og
radioavisen meldte om
stormvejr eller ej på
Fladen Grund og
Doggerbanke
kan jeg ligge her
nu og
se dine nosser
dingle som
lanterner på
skibsvrag langs
jyllands kyst
og længere
ude endnu




---------------------------

onsdag den 1. april 2009

.








Så giv mig da mit blod tilbage. Drøm
milkshakes og sladderspalter. Filigran.

Spring
fra en klippe i dag
hvad er der at leve for? Leve med?
Lad din hjerneskal splintre, tag en tur
ud i alting og intet.

I sen marts og spæd april
gik vi tur langs havet og
pilen sprunget ud
så blød at
mit hjerte bløder.

Tatiana tabte sine nøgler.
Tatiana tabte sine nøgler og sad
ved midnat ved søen i
Universitetsparken, levende, levende.

Bølgerne drøner mod molen, desperate.

Og busserne fulde af marionetter. Og.
Busserne fulde af marionetter.
Himlen
tager en tur med bussen. Dagenes fylde.

Så giv mig da mit blod tilbage. Drøm
partisaner og passe partout. Telegrammer.

De samler perler ind i raslebøsser.
Et helt hav. Man må vare sig. Tage vare.

Dér danser solen som en ballerina på din pande.
Du, min eneste, mine øjnes lyst. Dér danser solen.

Sådan fandt jeg mine fødder igen.
Sådan fandt jeg mit fodfæste, langsomt,
langsomt efter slidsomt liv. Sådan fandt jeg
efter år under åg en slags liv, en slags liv,
flakkende under alle døgnets stjerner i Riis Skov.

Så giv mig da mit blod tilbage. Drøm
grusveje, jazz, marijuana. Alabaster.

Vi køber vin i Irma.
Ripasso Superiore 2007.
Og Kaj går og nynner
Aquarela do Brasil
som så ofte
som så ofte.

Jeg kan huske et par vinger, fuglenes flugt.
Hold afstand, hold dig væk, kom ikke her!
Vi kan lette nu. Lette om hjertet.

Så giv mig dog mit blod tilbage.







.

tirsdag den 17. februar 2009

----



Mandarin Oriental

Sådan vil jeg se dig for mig:
Gal af lykke på perronen
gal af lykke, dine hænder

(uden for toget er morgenen mørke
i Kina står et hotel i flammer
herhjemme må mit hjerte eksplodere
fordi vi findes
fordi vi har fundet hinanden)




----

lørdag den 17. januar 2009

---




Du tager mig på sengen, jeg
tager din puls, under kridhvid
hud dunker blodet fyldt med oprør

på væggen eksploderer alt, vi er, i et
Guernica, dine årer er floder på alle
kontinenter, vi vil se, og alle de
revolutioner, vi har planlagt indtil
videre ...



-----

fredag den 8. august 2008

----------------



Freiheit

minutterne dunker en rytme i ryggen
larm og lanterner, et natteliv,
drøm for milliarder, månefantasier,
sov mig hindbærbuske, marmorgulve,
lev mig liv
jeg vil ud hvor markerne brænder og
Polen er et hul i min mave

men fra hjørnerne disse evigt grå billeder som
træer der flygter fra en årstid, en Volvo der
drejer om hjørnet, dine øjne den sidste dag.

for ikke at tale om erindringens skæve sollys der
rammer mit ansigt en
blitzfuld bilvrag og sanddynger
solen foran skyen, skyen foran solen,
dag, nat, dag
der er trappesten og nedlagte gartnerier
kløvere, mudder og hemmelige skatte
der er dage med skævt sollys der er
grønt under alt det grå

jeg har lommerne fulde af år
jeg har skrabede knæ og
hår ned i øjnene

mit hoved summer, mine
negle er hvide af sne, mine
øjne er vågne og lyser i
natten som fester og butikker

det er sent, vi er levende vilde
det er dag, det er nat, vi er sket

og de sidste drømme om frihed må sno sig på et
østeuropæisk køkkengulv, en
luder med guldtænder smækker en dør, det
bliver en lang nat




----

Regelbau

vi har og bunkers der
dingler fra ørerne

vi synker dybt i sang
vi synker dybt i sand


tang som persienner


hvorfor ikke bare synke i sand
hvorfor ikke bare synke i synd

--

og bedst som jeg mindst, ja du ved hvad jeg mener
kan jeg skrive min egen historie, jeg
plukker fugle af himlen og
hud af dine hænder
sætter net ud i havet
sætter ruser på Fjerritslev Kirkegård, hvor
min far er begravet på tyvende år
og jeg pynter hans grav med de fugle jeg plukker og
huden fra hærgede hænder

--

onsdag den 7. maj 2008

.-.-.-.



crazy diamond

du har solbriller på, vi
mødes tilfældigt blå
himmel som så
ofte, for vore fødder
brændende asfalt en
alt for symbolsk kantesten

og vi taler om tid der er gået
mit hår skinner blankt, siger du,
det samme gør dit, siger jeg,
og vi skilles igen, solen
skinner, shine on you



.-.-.-.

torsdag den 17. april 2008

--



og forude lange veje, dage
kløverblomster der
tørrer i lommerne, langs
skinnerne, eftermiddage vil
krydse broer og forsinke os, men
det går, for vi har god tid, selv
når vi har travlt, derhenne, derhenne
knitrer længsel i solen som elektriske
hegn, vi er på vej et sted hen,
hvor vi aldrig har været eller
altid, og de ord vi har sagt vil
fordampe som dug eller mugne som
halmen på markerne dengang for
mange år siden, da de blev til.


....

onsdag den 16. april 2008

..





hjernen dunker i solen
så mange ord jeg gerne ville skrive
så mange jeg gerne ville leve

solen dunker i hjernen


''

mandag den 14. april 2008

--


AQUA MINERALE GASSATA

har fået serveret et glas
med lime og mynteblade,
bobler og blitzerindringer om
Napoli, Rimini, nat i nogens
øjne

en time senere har boblerne lagt sig og
jeg gnasker mynte - ikke voldsomt poetisk

og så alligevel



.

søndag den 13. april 2008

+++




larm og lanterner, et natteliv,
drøm for milliarder, månefantasier,
sov mig hindbærbuske, marmorgulve,
lev mig liv


---

lørdag den 12. april 2008

.





det er aften. en af den slags hvor
kulden er slående, lysene spredte.
i denne del af byen. man kan høre
togene suse forbi nogle gange i
timen og længere borte, lidt
længere borte et hav. det er aften, en
af den slags, det er slående


'

fredag den 11. april 2008

--

fade to grey

fra hjørnerne disse evigt grå billeder som
træer der flygter fra en årstid, en Volvo der
drejer om hjørnet, dine øjne den sidste dag.

jeg har lommerne fulde af år
jeg har skrabede knæ og
hår ned i øjnene og
derhenne, derhenne
Fernsehturm

fra buskene disse evigt grå billeder af
menneskers møder og fejlslag
årstider spildte, ulæste bøger og
dage med tungsind

----


green and grey

erindringens skæve sollys der
rammer mit ansigt en
blitzfuld bilvrag og sanddynger
solen foran skyen, skyen foran solen,
dag, nat, dag
der er trappesten og nedlagte gartnerier
kløvere, mudder og hemmelige skatte
der er dage med skævt sollys der er
grønt under alt det grå



---

onsdag den 9. april 2008

++


jeg tænker rummene snart åbne snart
isolerede og fluerne om sommeren. du
bærer på syvende år et andet navn og
holder huset fuldt. udenfor ligger
haverne tætte de taler intenst med
hinanden på jydsk og japansk. jeg
tænker rummene nye hver dag og
så gamle som visse erindringer. du
flytter lidt på avisen, åbner en skuffe og
lukker den igen. til sommer kommer
fluerne igen, og nye navne vil blomstre.


'''

tirsdag den 8. april 2008

..

nu kribler det i græsset og under huden
nu kribler det igen

...

mandag den 7. april 2008

--


april er grøftekanterne fra mine virkelige drømme
havelågerne og ord, som du har talt
april er himlen over jorden



---

søndag den 6. april 2008

............





jeg vil tro du må være ankommet nu og har
taget bestik af situationen og måske et bad
du har lagt en plan for de næste par dage strøget
håret væk fra øjnene fundet en udsigt du kan lide
jeg vil tro du må være ankommet nu





..................

lørdag den 5. april 2008

--




skyerne driver over himlen og
vi gennem gaderne

vandet driver langs væggene og
vi gennem dagene

gode dage
langt fra København



'''

fredag den 4. april 2008

--


sumpede enge insekterne synger
man tænker sig årstider frem og
ad åre kan blodet vel samle sig lidt

--

gyderne flyder af affald og
gode historier om møder og
død, om nætter og oprør, om
blodets dunken gennem årene

---

onsdag den 2. april 2008

,,,'




det er aften og vinden er
free jazz og sweet dublin
vi har luft under
vingerne vi fabulerer taler
lange lyse dage ud af
skyggerne det er aften og
vinden er med os




''¨''

tirsdag den 1. april 2008

---



fugle letter fra træer
jeg er rede
ligger klar til nyt
som en pløjemark eller
papir




'''

mandag den 31. marts 2008

--



jeg har svoret ved tågen og
bekendt mig til rejsen
sådan vågner jeg
timer syd for Jyske Ås
med nye drømme på
læberne


'''

søndag den 30. marts 2008

--



rækker vindmøller mine hænder
så luften kan nå dig og du igen
kan ånde frit

rækker havet mine hænder
rækker ud, rækker så langt ud
som nogen kan se

det rækker for nu



¨¨

lørdag den 29. marts 2008

---


åbner en pose med lune vinde
købt hos bageren på hjørnet af
her og nu


---


mens brødet ristes en morgen
bliver verden en anden og ny
her skal vi aldrig mere leve


----

torsdag den 27. marts 2008

''



nu synger alle træerne
godnat og godmorgen
og Try Not to Breathe
du drømmer en evighed
livrem og stjerner


''

onsdag den 26. marts 2008

-



og du er med på min rejse, jeg ser en
hel verden, et hjørne af haven, en
hel verden, et hjørne i byen, et
lille sekund, en righoldig evighed.

du er med mig hernede,
du kan altid se op
hvor stjernerne danser
et fyrværkeri



-

tirsdag den 25. marts 2008

.


mit hoved summer, mine
negle er hvide af sne, mine
øjne er vågne og lyser i
natten som fester og butikker


.

mandag den 24. marts 2008

--

her et rum et stille rum
her et rum vi kan fylde
her et rum et rum vi kan fylde
her et rum vi kan tømme igen og
forlade


--

lister over gulvtæpper
hvisker til farvel og
forståelse, alting står evigt, intet
bliver ved
falmer under dyner
former læber til et
omkvæd


---

jeg ville bygge byer, drive
hen over himlen som
skyer, jeg ville
hvis jeg kunne
dø for dig


---


du gik og du gik og
kom ingen vegne
og siden er sneen smeltet en
meter


---

torsdag den 20. marts 2008

'''



efter år har jeg nu endelig
formået at forlige mig med
stilheden, jeg
har lært den godt at kende


^^^^

onsdag den 19. marts 2008

''''''
det siver ned gennem brædderne
strømme af år og erfaringer
øl og metalliske lyde
og ned gennem dagene siver
strømme af brakvand og løftebrud
næseblod, fjer og forhåbninger
et jævndøgn af dimensioner

''''

tirsdag den 18. marts 2008

''



dine ord falder hårdt som
himmelsand og søstjerner,
årets sidste sne

dine ord falder blødt som
hagl eller verdenskrige
allersidste skrig




''''

mandag den 17. marts 2008

'




stilheden som en lappedykker ned
gennem klare sekunder den
bjærger en sten jeg kan
bære i lommen og
lukke min hånd om og
gemme for altid og
dø med en dag


'

søndag den 16. marts 2008

¨¨¨¨


jeg kan mærke græsset vokse under mine fødder





''''''

lørdag den 15. marts 2008

+´+´+




jeg tror der er et forår derude men
i dag har jeg slet ikke åbnet mit vindue kun
kigget indad, kun prøvet at se frem og
tilbage


+´+´+

fredag den 14. marts 2008

..


feber på bunden af regnen
næverne knyttet om liv
sirlige elementer


¨¨

torsdag den 13. marts 2008

´´

på kanten af haven

plukker dine ord mellem græs

pilen nær ved at spire

***

onsdag den 12. marts 2008

'''

drømmene sitrer på afstanden mellem os
solen surfer på bølger af blod
regnen buldrer på tag og gesimser

mere kan jeg ikke sige
nu

***

tirsdag den 11. marts 2008

###


giv mig lidt sukker, en
tynd kop te, eller
mælk fra selve himlen

giv hvad du vil, men
skriv som gjaldt det
døden



#####

mandag den 10. marts 2008

--




der var nætter med rystende hænder og baggårde lige efter bogen

der var vejr og erindringer dig der kom ind eller mig

der var himle der sprængtes der var jord

(en hest i min lomme, nej to
og dagene gungrer med flagrende manker mod nyt)



---

søndag den 9. marts 2008

..




1. Jeg er blevet inviteret på kaffe i
Aalborggade men
ord er kun ord
og vi ved det



2. Jeg ønsker mig

- øjne der kan se og begå sig
- at skrive et digt jeg aldrig før har skrevet
- at turde skulle kunne ville måtte


3.

Lad os mødes i sproget og på gadehjørnerne
det ene skridt tager det andet
det ene ord det andet med
for ord er ikke kun ord
og vi ved det


..

lørdag den 8. marts 2008

''



lyset skarpt, mine øjne
kan se gennem tunge dage og
motorvejsstrækninger i
Jylland eller Nordamerika

susen og støj, mine ører
kan høre din stemme gennem
sollys og industrikvarterer
jeg går i tunge støvler

larmen tager til


``

fredag den 7. marts 2008

´´


ciselerer et komma ind i din pande

håndræd som få, fri som de færreste

hvordan kan man give mindre end alt?


´´

torsdag den 6. marts 2008

*


og ned over ruderne ordene
hør dem kalde, hør
al den sandhed du behøver

og ned gennem årene blodet
der banker en kamp i dit kød

det er sent, vi er levende vilde
det er dag, det er nat, vi er sket

og ned over ruderne ordene
al den sandhed du behøver


*

onsdag den 5. marts 2008

¨

,,,,,,,
her er min landingsbane
asfalten penslet med frost
og den måde du ser på mig på
det bliver sommer, det bliver
med liljer og fly
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,



...

mandag den 11. februar 2008

.....





Status: Tåge

En busk i mit synsfelt, nej to.

Ikke flere halve sandheder.




.....

tirsdag den 5. februar 2008

.-.-.-.-.






og det er på samme måde som jeg ser disse mennesker og ved
at jeg en dag vil bryde sammen i gråd, når jeg ser, at de er blevet ældre,
men det er ikke alderen, der trykker, for hvis tiden gik den anden vej,
ville jeg vide, at jeg en dag ville bryde sammen i gråd, når jeg så,
at de var blevet yngre, mange år yngre


.-.-.


du er dér på parkeringspladsen, den vildtvoksende,
jeg vil leve i dig, med politik og følelser uden på
tøjet, vi skal være levende, elskende, en slags
Rote Armee Fraktion anno nu og i denne her by,
jeg har savnet, ikke set dig i flere dage,
vores blod skal blomstre


.-.-

tirsdag den 29. januar 2008

--





en notesbog i lommen for mange
år siden
eller
at ligge på 2. sal og være krop

Fabelagtige rejser


---

mandag den 28. januar 2008

'

neglelak visse drømme om
skærsommer tung ånde og
adresser på sedler fra
fester papirsblomster
myriader telefoner der
ringer eller slet ikke
venlige æbler seriøse

'







--'-'



Soccer mom:

alt dit blod kondenseret, du
kunne se
alt dit blod kondenseret


---



Og jeg er en permanent revolution og
du er et benhårdt regime


---


for satan en fandango


-

lørdag den 12. januar 2008

...





Januar, hvidtjørn, en løbebane
dette er løgnen, at alting må ophøre
solen slikker om stenene, bølgernes lipgloss,
og hende veninden, der lider så klædeligt.
Du har ringet, siger du.
Det var mig for nogle timer siden. Siden
har jeg drømt mig en anden. I det endeløse.
Milliarderne bævrer. Gevaldige stjerner.
Dine læber har form som et kys,
fold mig natflag af elektroder, her
kan du trænge ind, bryde igennem.
Password: Magnitude. Lungemagt.
Kun i døden kender du øjnene, byen
holder hof og fortæller.
Ulvene tuder. Vandet koger.



:::

lørdag den 8. december 2007

-






Replik:

Vinter og
ikke flere
skibe til
Grønland

"Jeg vil bare gerne
lære dig at kende"

frosten runger




-

lørdag den 10. november 2007

___________


MUSIK FOR EN NY TID

Luften peger i alle retninger: fremad,
disse vågne hænder af birketræ og symfonier,
og vinduet åbent, det er formiddag og altid.

Vi bytter. Bryster for serenader.
Sådan har det altid været.
Hård rock for disse unge øjne.
Flere cigaretter. Musik for en ny tid.



__________________________________________

torsdag den 4. oktober 2007

.-.-.




dit hår har slået rødder nu i
Leningrad med den langsomme kaffe og
tog vi har taget fra
tid til anden
og hænderne er bønder, slidt gamle
af blæst og feberfantasier, man bli'r
syg af al den friske luft
vi køber vodka i en kælder, champagne
i en ny by, dit hår er bark og
mellemmodent korn, gulvbrædder sømmet på
drømme, her vore fødder, her vore bare fødder

læser du Romanen? hører du Musikken?
"Jeg har en enkelt gang sunget Internationale", siger du,
som var det en dyb hemmelighed, jeg siger absolut intet, men
stopper og køber en avis eller nogle blomster, som man nu gør,
i en by, eller tyggegummi med en helt ny smag.

Og så henter vi billetterne. Længe efter rejsen.
Du har sablet mig ned, jeg skænker op og drikker dybt,
Leningrad er lukket, markerne alt for åbne.

Jeg drømte dig, før jeg lærte dig at kende,
heste hen over brakmarker, sonater fra haner med
råddent vand. En dag står det hele i avisen.



.-.-

tirsdag den 25. september 2007

-



for tiden drømmer du ikke, lader du siver
men du står på Langerak og ser
og regnen maler øjenskyggeakvareller, dine kinder
regnen tegner sig mod lag på lag af himle
for tiden forstår du ikke, for tiden lader du alting sive
jeg ser dig på Langerak, du står og ser



-

fredag den 21. september 2007

-


Pompeji og mine vinger


og det blev

september og æbler


-



En sindssyge der nærmer sig ovenfra som
uvejr eller terrorfly i
udtænkte nætter

Har forladt en årstid, endnu en årstid.
Har forladt et par øjne en morgen på en bar.
Har forladt mig på fortiden, for meget på fortiden.

Totalregn.

Potentiale.



Vi må drive over himlen
befrugte markerne
kumulusbetændte

-

Har købt en bog igen i dag.
Den handler ikke om noget, om hele dit liv.
Altså dit og mit paradoks.

-


Vi er gamle - vores læber og rygge




.--.-

torsdag den 13. september 2007

.







de der ikke døde, tonser rundt i mørke skove,
det er jagtsæson igen, det regner hagl




.

fredag den 24. august 2007

mandag den 20. august 2007

øøø




og sådan vil jeg blive hos dig
som Kant der blev i Königsberg





øøø
'


lyset tætnes i fugtige hængekøjer


'

onsdag den 15. august 2007

'




Halm

Jeg ser en årstid, der skifter i glimt,
og årene vokser, de høster nu, dit
ansigt er åbent og nøgent, jeg ser,
efter tungt og langt arbejde er du
parat til mig, dér er dine øjne, vi
har høstet: Stjernespækket halm



'

tirsdag den 7. august 2007

-


og jeg har sådan lyst til at spørge
om du er kommet
hjem fra din rejse
ned fra dit trip
tilbage til verden

men mine læber, nej ikke et ord

og det er ti år siden nu, ti år
siden jeg slugte dine øjne
den sommer for ti år siden


-

søndag den 5. august 2007

''



bad standing. det er som om universet ikke
helt når sammen i hjørnerne. vi har
åbnet terrassedøren for sommerluft og
natsværmere. anna har bagt en kage.
og helt deroppe, deroppe alle stjernerne.
på anlægget kører rock fra halvfemserne,
en rolig sang. anna har bagt en kage.
ordene hænger i luften mellem
to munde, der på en måde har
kendt hinanden. en slags kærester,
nødlandet i et fremmed land på
vej hjem fra charterferie. bad standing.



---
-





bad standing. vi har åbnet terrassedøren for
sommerluft og natsværmere. anna har bagt en kage.
det er som om universet ikke helt når
sammen i hjørnerne. naboen holder fest med sig
selv. og helt deroppe, deroppe larmer stjerner.
blandt gæsterne er en slags kærester, nødlandet i
et fremmed land på vej hjem fra charterferie.
anna har bagt en kage. på anlægget kører
rockmusik fra halvfemserne, en rolig sang.
bad standing. ordene hænger i luften mellem
to munde, der på en måde har kendt hinanden.



--

søndag den 29. juli 2007

''




de dage hvor alting slutter og dermed begynder


''

nusser fjernsynet bag øret




'''


jeg er ikke bitter, jeg er ny




''

onsdag den 25. juli 2007

'

det er længe siden vi har sejlet, din
kuffert står langs den ene væg, og du taler
om romerriget og om kamæleoner, det betyder
jordløver på græsk, sådan cirka i hvert fald,
det er længe siden vi har sejlet



'




digtet er et fingerbøl,
en snaps, et lille stykke himmel




''

mandag den 23. juli 2007

-





reprise:
solen falder som den kun kan falde
regnen falder mig for brystet







-

torsdag den 19. juli 2007

..



Where have all the hippies gone?
long time passing
Where have all the hippies gone?
long time ago
Where have all the hippies gone?
They cut their hair off everyone
When will they ever learn?
When will they ever learn?

Where have all the punk kids gone?
long time passing
Where have all the punk kids gone?
long time ago
Where have all the punk kids gone?
They've started showering everyone
When will they ever learn?
When will they ever learn?

Where have the metalheads all gone?
long time passing
Where have the metalheads all gone?
long time ago
Where have the metalheads all gone?
They cut their hair off everyone
When will they ever learn?
When will they ever learn?

Where have all the poets gone?
long time passing
Where have all the poets gone?
long time ago
Where have all the poets gone?
They're writing novels everyone
When will they ever learn?
When will they ever learn?

Where have all the rebels gone?
long time passing
Where have all the rebels gone?
long time ago
Where have all the rebels gone?
Removed their piercings everyone
When will they ever learn?
When will they ever learn?

Where have all the cool kids gone?
long time passing
Where have all the cool kids gone?
long time ago
Where have all the cool kids gone?
To corporate business everyone
When will they ever learn?
When will they ever learn?

Where have all the freedom gone?
long time passing
Where have all the freedom gone?
long time ago
Where have all the freedom gone?
It dissappears in the long run
When will the world ever learn?
When will the world ever learn?



...

søndag den 15. juli 2007

...



en sveden juli maskinerne
tærsker mit hjerte i
horisonten hænger høsten



---


og solen falder som den kun kan falde over
grøftekanter, landeveje,
korn og autoværn




---

torsdag den 12. juli 2007

...


nu lukker lavsæsonen ned, det er sommer og
havet stinker af mere, det blæser stridt ind over
land og mine kinder, der bliver ældre, mens bærrene
modnes også i år, der er én jeg har elsket altid



....

tirsdag den 10. juli 2007

'




hvad ville du have sagt om klokkerne, tænker jeg,
jeg ville have lyttet og haft noget at tilføje,
og i dag har jeg igen engang været i en by tæt af
stemmer og kultveilte, det var eftermiddag og bilerne,
bilerne slæbte blodspor efter sig, din retning væk fra mig,
vi har levet, og jeg har også i fremtiden tænkt mig at
elske med asfalten, prale og nikke tåberne verbale skaller ..





''

søndag den 8. juli 2007

--



hvad skal det blive til?



_-



lad dine øjne forblive
åbne


-

fredag den 6. juli 2007

''








--


tang og gevirer
fugleflugt


--


kornets øjebliksfarver
sindrigt


--


motor rasler stikkelsbær
teske skovler hav
knappenål med sko på

-

den jeg er
efter i dag

-

tirsdag den 3. juli 2007

--




dagens femte
lastbil er drej
et om hjørnet
helt derhenne




---

søndag den 1. juli 2007

--



du er det dit navn betyder
natten slikker vore sår vi
er på sommerhospitaler
sejlende hen over enge
gennem mosekonebryg og
ordenes balancegange
når engang det bliver morgen
bider vi os fast i dagen





--
'





jeg har søgt efter noget
med læberne og fundet
noget helt tredje: et liv
du har set alting skifte
mens årene gik og blev
ved med at gå det var en
åbenbaring en sand fryd





'

fredag den 29. juni 2007

-


søvn er henkogt sandhed
savn, en delikatesse
stærk som bare pokker





--


helvedesbær galopperende hen over dagen
lynlås af hud, vi er nede
elementerne strikker en saks





-





stenenes visioner




--



ingen kan se os her




-

tager træer til nåde, drikker dug
skyder skvalderkål i sko





--

har sået en sti gennem bjerget





--

drømme med lukkede øjne





''


tegner i luften med halve hænder
afskeder og løse ender
ord jeg kender



-




græsset er tungt nu som brynjer om jord
vi kan slæbe vore fødder som vi altid



--

torsdag den 28. juni 2007

-





trække perler på strå og vejr gennem længsel
slå noget tid ihjel, synke dybere,
nikke og svæve, fange fugle med næver,

ja, vi er





¨¨

onsdag den 27. juni 2007

-


her er et landkort du kan læse
og du læser godt du kan besøge
den by, vi har talt om

her er et postkort du kan sende
du drømmer så godt du kan leve
det liv, vi har talt om





-

mandag den 25. juni 2007

--






blød regn mod
hårde ruder vi har
nærmet os hinanden

kastanjernes hænder kaster
hvid te og amf gennem dagene

og på fabriksgrunden alle ordene
jeg har set dig ske




'



--

lørdag den 23. juni 2007

'



med tilfældige bevægelser har jeg skrevet
hele vores historie på din hud og
begravet mine smil, disse mundskibe
i bølger i alle farver



'

torsdag den 21. juni 2007

^






hvor har vi meget at sige til
hinanden og hver sine
drømme om fortiden
under hybenbuske duver dagbogsblade,
breve fra andre århundreder
solen står højt og stikker
blår i månens øjne
der er lufthavne, grusgrave
mellem vore tæer
vi har rejst i blodet, taler om
skove og bjergbestigning
elementernes subkulturer
florentinere og røde bøffer
du er min med velsignelse god
nat og godmorgen det drypper fra
alle tagsten det
drypper honning og
støvregn fra næsetippen vi er
vendt tilbage på en måde





^

onsdag den 20. juni 2007

*




knyttede næver gennem alle årene

pludselig en høstsol

*

fregnede knæ

trampoliner

*

tirsdag den 19. juni 2007

''




det gør mig godt at vide
hvor du er
at du har standset tiden
hvor du har kastet anker
at du er halvdød for min skyld
hvordan dine hår fletter luft
hvordan




''

mandag den 18. juni 2007

.








kærlighedens varighed en
hidtil uset grad af
zen










.

søndag den 17. juni 2007

<<<<





Okseøje

Søvnen fra dine øjne en
æggeblommesol fra vores nat
jeg spreder mine blade af papir
her har du aldrig slæbt dine skridt


<<<<

fredag den 15. juni 2007

¨







fuldstændigt afslappet eftermiddag
sandet smyger om benene luften
er tung af ord

mellem tænderne omkvæd af glemte sange

postkasser, havelåger,
lygtepæle iklædt sandaler

fortid falder af lastbiler
engros

skriv under her



¨

en slags sommerdag
fuldfed og forblommet

gæsterne hedder Mari og Juana
de er flinke skødehunde

todo

¨


frøerne pipper
orakelsvar
i mit snegleøre


¨


jeg kendte engang en pige med
blod i årerne, hænder for enden af
armene, munden fuld af ord og klagesange,
tænder, behændighed og øjenvipper,
soveposer fra armhulerne, hår som gran,
indianerfeber, milliarder af kalendre,
næsegrus, balloner og ambassadører,
jeg rejste engang til et land


¨¨




køber poser med sand for at bygge en
ny by



¨


natten er en jammerdal med
boomblasterbegravelser og
mordere på alle gadehjørner


''

torsdag den 14. juni 2007

''


støv der lander over alle årene
trappevask en glemt formiddag
alle disse fløjtede løfter
neglelak




'




har gnedet mine øjne til blod
har set alt og mere til
har forstået


--


mine håndflader er bankboxe stoppet med brændbare breve



--



som der står skrevet


-



flet mig pistoler af siv
elegante undvigemanøvrer



--



jamen altså lissom duvednok


-


bjerge bjerge mægtige spørgsmål
guirlandegarantier




-


jeg ville jonglere dine øjenæbler
grande finale




'


nær afgrunden knejser maskinerne
tungt læssede med uforstand



''

jeg har set disse fangarme vokse og
gribe om luft og kulisser


''

næppe næsten
netop nat


''

onsdag den 13. juni 2007

--


de kører hø under himlen
et andet sted falder insekter som
perler over falmede markiser
dér går du
mellem bagslag og bevægelser



'



træernes penduler af fortid





'


bærer disse døre med mig

-

lige under øjenlåget læses svarene
det sete er det skete det
er ligetil


--

helvede er en havn jeg dagligt må besøge
en kiosk
en sommerfuglefarm




''


det var lige så meget det du indimellem sagde





'''


og ja, jeg bider mine negle



---

ville gerne kunne længes
trække alt ind under mig
dirigere alle tanker i én retning
jeg ville gerne kunne dø

---

min alvor skærer skiver af dagen
ordene er sæbebobler
og
min sindssyge en sandblæst
der kan vælte industrier


--

tirsdag den 12. juni 2007

.








du er havet dine salte fingre helt ude af kontekst










.

mandag den 11. juni 2007

'



du siger du vil rejse
sluge måner, ruiner,
købe silkestoffer, salamandre,
snakke snegle en safari,
skylle hår i alle verdens floder,
sejle de dér skuldre ind under broer
du siger så meget, gør du


''

søndag den 10. juni 2007

<<<


du behøver kun mig
jeg har alt vi har brug for
i lommen

<<



mine kys falder tungt på din pande
som solen på havet
det er aften over korn
og alt hvad vi ellers har


<<

fredag den 8. juni 2007

''


æblejord


''

torsdag den 7. juni 2007

---

næsten gran
spidser nedbidte negle
helvedes forgård et væv af dialoger
sløvsjæl svøbt i organza



---
¨'




tæller din tavshed i døgn




¨'


høj på frihed


<<<

onsdag den 6. juni 2007

´´


det er intetheden kilet ind mellem brosten
og visse fortrolige oplysninger indstøbt i beton
det er dine kys under asfalt som ukrudt vil sprænge inden
længe





''

ingen her kan huske mer'
ingen kender svar




¤¤



dér vugger stole på havet, dér
trækker mågerne sten på snor

lige her er der helt helt stille
lidt længere inde et uvejr

¤¤

tirsdag den 5. juni 2007

'


sig mit navn, jeg venter gerne








--

du er et brag af lys en blitz der
har lagret sig i mit øje
blind af sol, blind




.




og jeg ryster på hænderne, mere
og mere nu, jeg prøver stadig at
ryste dig ud af mit blod





-

mandag den 4. juni 2007

´






jeg bevæger mig mere og mere med lukkede
øjne, hurtigere og hurtigere om alle
hjørner, i en vrimmel af støv og
kommende efterårs døde blade, de falder
sammen med os, tal mig dødemønter og
persille, vi kan plukke, hvad vi vil,
det ligger lissom i kortene, men jeg er
ikke nogen spillernatur, bare øm af år



+

søndag den 3. juni 2007

<<


bier
sletter
alle
sætninger
summer
en
afslutning

alle
mine
drømme




<


jeg er for god af mig
ingen mener alt så alvorligt som mig




<


nu sejler døden langs mine søjler


---


fletter tusmørke af tøjsnore
jeg kan kvæle dig med




-



ud for at finde noget andet at drømme
om


<<


engang var det sommer



--



kan ikke tro mere
næsten ikke trække vejret
gaderne er hajer
de vil flænse mine ben




'''

lørdag den 2. juni 2007

-




man kommer ikke sukker i kaffen mere
og ordene betyder ikke det samme som de plejede

--


så noget der lignede noget jeg kendte



---

torsdag den 31. maj 2007

¤¤


dér hvor natten er tungest ligger
urtidsplænerne som bukkedrivere kan
kroge sig igennem. det er tilladt nu.
du må bevæge dig.




¤¤

onsdag den 30. maj 2007

!!






nedfaldssol på skrammede facader
en stilfærdig tinnitus af potentiale
rejsen er sexet kaotisk
mit blod er friskblandet
latteren kører håndvejen
fuldstændig uventet




!!